Produktinformation
Perfekt Celestine North er blevet mærket som 'Flosset'. Hun er blevet mærket af den moralske domstol og har dermed mistet sin frihed. Ifølge dommer Crevan er hun den største trussel i et samfund, som kræver perfektion. Men at være mærket som 'Flosset' er ikke perfektion, og Celestine er derfor gået under jorden. Hun er hele tiden på flugt fra myndighederne. Celestine er dog ikke alene. Med sig har hun nemlig den stærkt attraktive men indadvendte Carrick. Carrick er det eneste menneske som Celestine stoler på, og sammen har de lagt en plan, som skal få det perfekte samfund til at gå i opløsning. Tiden er dog tæt på at løbe ud for Celestine. Det er derfor nødvendigt for Celestine at tage en stor og livsfarlig beslutning. Hvad skal hun vælge? Skal Celestine bare redde sig selv? Eller skal hun risikere sit liv og også redde de andre 'Flossede' i samfundet? Og er det overhovedet muligt for Celestine at bevise, at man ikke nødvendigvis skal være perfekt og fejlfri for at være et menneske?